Københavns Sejlklub


Bådene
Boats
Medlemskab
Membership
Links
Links
Medlemmer
Members
Sejlads & vejr Site Map
Hvem er vi?  •  Indmeldelse  •  Kontakt  •  Medlemsvilkår  •  Regler  •  Vedtægt

Hvem er vi?

Vi er en forening af sejlere med duelighedsbevis. De fleste af os har lært at sejle som voksne i Københavns Sejlerskole.

Vi synes nok, at det er for kostbart selv at have båd. Men vi holder meget af at sejle.

Derfor har vi fundet sammen i denne sejlklub, hvor vi kan sejle sammen eller hver for sig med gaster og gæster.

Vi råder over 2 Maxi 77 sejlbåde, som vi kan reservere efter tur for en kortere periode ad gangen.

Copyright 2004 © Leif Thorsby
En Maxi stævner ud forbi Fiskerihavnen.
Copyright 2004 © Leif Thorsby
Udsigt fra Kyrkbacken, Ven.

En båd kan reserveres fra få timer til 2 døgn. I nogle tilfælde kan flere reservationer kombineres til lidt længere ture.

En aften om ugen er bådene forbeholdt klubsejlads.

Med en 2-døgnstur og familie eller venner som gaster kan der overnattes på Ven, i Helsingør, i Råå eller så langt som Skanör. Fælles ture når til Kullen og Gilleleje.

En uges ferie må klares i lejet båd.

Alle reservationer foretages her på Internettet.

Vi har mange regler om, hvornår og hvordan medlemmerne må reservere. Det er for at bådene kan bruges optimalt, mens der samtidigt bliver plads til, at alle kan komme ud at sejle.

Vores Internet-reservationssystem gør det lettere, at bruge reglerne uden at gøre andre medlemmer uret.

Copyright 2004 © Leif Thorsby
Flakfortet er populær i weekenden.
Copyright 2004 © Leif Thorsby
Flakfortet og Øresund har mange sider.

Onsdag aften har været fast klubaften i mange år. Her er der også plads til gaster og gæster.

Vi starter kl. 17:00, og der sejles ud kl. 17:30. Alle kommer som regel til roret undervejs. Vind og vejr bestemmer tit vor aftens mål blandt de mange havne langs Øresund.

Her spises de medbragte "klemmer" inden der sejles tilbage. Det bliver ofte sent, når aften skal nydes helt. Natsejlads er en særlig oplevelse.

Det er hyggeligt, lidt mere trygt end når man selv er ene-skipper og til tider endda lærerigt.

Vi skal af og til bruge et nyt medlem. Her til kræves et indskud i foreningen og betaling af et årligt kontingent.

Nye medlemmer rekrutteres fra vores gasteliste, som er kontingentfrie medlemmer.

Læs "Medlemsvilkår".

Vil du være gast kan du tilmelde dig her.

Copyright 2004 © Leif Thorsby
Lys og lyde hører med til sejladsoplevelserne.
til sidens top    |    WebMaster